Vedtægter

HISTORISK FORENING FOR SKIBBY – EGNEN. VEDTÆGTER.

1. Foreningens formål er at virke for kendskab til egnens kultur og historie, samt indsamling af materiale med historisk betydning for Skibby Lokalarkiv og sammenslutningen af museer i Roskilde, Lejre og Frederikssund. Foreningen medvirker efter aftale ved museet Færgegårdens aktiviteter.

2. Formålet søges hovedsageligt nået ved − arrangementer med historiske emner − ekskursioner i egnen − udbygning af lokalarkivet med billeder, beretninger mv. − samt ved at indsamle, bevare og udstille genstande af historisk betydning.

3. Medlemskontingent fastsættes af generalforsamlingen for det kommende år.

4. På den årlige, ordinære generalforsamling i februar måned aflægger bestyrelsen beretning og forelægger det reviderede regnskab til godkendelse. Regnskabsåret følger kalenderåret.

5. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, når bestyrelsen finder, at der er grundlag herfor, og skal indkaldes, når mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter skriftlig begæring.

6. Afholdelse af generalforsamling bekendtgøres senest 14 dage forud i lokalpressen. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, indgives til foreningens formand mindst 8 dage forinden. Alle afgørelser træffes ved simpelt stemmeflertal. Dog skal vedtægtsændringer vedtages med 2/3 af de fremmødte.

7. Generalforsamlingen vælger en bestyrelse på 7 medlemmer, 2 suppleanter for bestyrelsen, 2 revisorer samt 2 revisorsuppleanter. Funktionstiden er 2 år. På den ordinære generalforsamling er der skiftevis 3 og 4 bestyrelsesmelemmer, 1 suppleant for bestyrelsen, 1 revisor og 1 revisorsuppleant på valg. Bestyrelsen konstituerer sig selv.

8. Foreningen opretter grupper til at varetage særlige opgaver. Grupperne dannes af interesserede medlemmer samt mindst ét bestyrelsesmedlem.

9. Foreningens opløsning kan kun finde sted, når 2 på hinanden følgende generalforsamlinger indkaldt med mindst 3 ugers mellemrum stemmer herfor. De indsamlede materialer indgår i Lokalhistorisk Arkivs samling. Revideret og vedtaget på generalforsamlingen d. 08. marts 2012.